Author Archives: admin

January 16th, 2012
Story by M. VIDAL | Malaga Hoy

La Audiencia Nacional ha rechazado investigar la querella que unos 20 británicos residentes en la Costa del Sol presentaron el pasado mes de noviembre contra diez entidades financieras extranjeras por un presunto delito de estafa inmobiliaria y publicidad engañosa, según anunció ayer el abogado de los demandantes, Antonio Flores. El Tribunal alega que no tiene competencia territorial y que la querella no contiene datos suficientes que permitan iniciar un procedimiento legal, según señaló Flores.

La decisión de la Sala demuestra una “absoluta apatía judicial”. “La clamorosa ligereza de la Audiencia Nacional contrasta con la presurosa reacción del gobierno danés, que ya ha anunciado que investigará el caso”, añadió el letrado. El asunto, según Flores, ha causado una “gran conmoción” en Dinamarca, tras conocerse que el cuarto mayor banco de aquel país, Sydbank, implicado en la presunta estafa, opera en España sin la preceptiva autorización de la Comisión Nacional del Mercado de Valores (CNMV).

“Esperamos que a partir del momento en que las noticias de lo que ocurre en Dinamarca se filtren aquí, los entes competentes, como la CNMV o la Audiencia Nacional, actúen de oficio”, señaló el abogado, que apuntó que la primera perjudicada por el presunto fraude fiscal es la Agencia Tributaria, a la que se podría haber hurtado entre 50 y 75 millones de euros.

Flores recordó que el caso está siendo investigado por los juzgados de Primera Instancia y que existe la opción de abordar el asunto por la vía civil.

January 15th, 2012
El Mundo
  • La Audiencia Nacional argumenta que faltan datos para iniciar un proceso
  • Los denunciantes afirman que les engañaron para hipotecar sus viviendas

El juzgado central de Instrucción número 4 de la Audiencia Nacional ha rechazado investigar la presunta estafa que sufrieron una veintena de jubilados extranjeros por parte de diversas entidades bancarias, en su mayoría escandinavas.

En noviembre, presentaron una querella contra nueve bancos extranjeros por estafa, publicidad engañosa, defraudación a la Hacienda Pública, así como falsedad en documento público por lo que han denominado “hipoteca inversa extranjera”.

Según señalan los denunciantes, agentes financieros los atemorizaban diciendo que en España, si alguien muere sin tener una hipoteca sobre su vivienda, el fisco grava de tal manera la sucesión que los herederos nunca podrían abonar los impuestos correspondientes. Entonces les ofrecieron hipotecar su vivienda, enviar ese dinero a un paraíso fiscal, sobre todo Luxemburgo, e invertirlo. Pero esas inversiones salieron mal y ahora estas personas luchan para no quedarse sin sus propiedades.

La Audiencia Nacional ha dictado un “auto de inadmisión de la querella interpuesta, al no concurrir los requisitos legales necesarios para considerar competente al juzgado Central de Instrucción para instruir el objeto de la misma”.

Además, argumenta que el tribunal no tiene competencia territorial y que faltan datos suficientes en la querella para inciar un procedimiento penal, algo que critica el despacho Lawbird, con sede en Marbella, que representa a un grupo de denunciantes.

“Se aprecia una absoluta apatía judicial por parte de este tribunal que ha considerado esta denuncia como carente de relevancia”, señalan desde el bufete, desde donde indican que “esta clamorosa pereza y ligereza contrasta con la presurosa reacción del Gobierno danés, que ha anunciado que se investigarán las maniobras por las cuales el importe de los préstamos se colocaban en paraísos fiscales, dentro del tráfico habitual en el sector financiero”.

January 15th, 2012
La Opinion de Malaga

El proceso judicial en contra del promotor y la agencia inmobiliaria acusados de estafar a un centenar de británicos en la Costa del Sol sigue adelante y los querellantes amenazan con llegar hasta las últimas consecuencias. Sus letrados han solicitado la comparecencia ante los magistrados que instruyen el caso de los responsables de la agencia inmobiliaria que les vendió unos pisos de lujo que nunca llegaron a construirse.

El promotor imputado, administrador de Sun Golf, Ricardo Mirando, declaró el pasado diciembre. Aseguró no haber mantenido ningún contacto con sus clientes «ni físicamente ni por escrito» y que efectuó la devolución del dinero a la inmobiliaria implicada, Ocean View Properties, en función de su comparecencia judicial, a la que ha tenido acceso La Opinión. «Tendrá que probarlo porque aún no ha presentado ni un solo documento», criticó Antonio Flores, el titular de Lawbird, el despacho de abogados marbellí que representa a los litigantes. «Ahora hemos pedido la declaración de la inmobiliaria británica para que demuestren si han recibido o no el dinero», añadió.

70.000 euros de entrada

Los afectados personados en la querella suman 90 aunque, según los cálculos de Flores, los reales pueden superar los 600, ya que ambas empresas se aliaron para construir y promocionar distintos complejos residenciales en la Costa del Sol, en Marruecos y en la República Dominicana. Los 90 querellantes aseguran haber pagado 4,5 millones de euros por una vivienda que se quedó en el plano. Una media de 70.000 euros por cada afectado.

«Sólo en Estepona se vendieron 395 viviendas», indicó. La promoción de Estepona se situaba en la zona conocida como Arroyo Vaquero y sobre la que se asiente, tal cual el solar donde iban a levantarse los inmuebles vendidos.
Están acusados de apropiación indebida y de estafa en un pleito iniciado en 2011 y que llevan los juzgados madrileños.

Según Miranda, todos los contratos que se realizaron con los compradores los hizo la inmobiliaria y no su promotora. Con ella, reconoce haber llegado a un acuerdo de prestación de servicios para que se construyera las viviendas de Estepona y que «al final de toda la promoción tendría un margen de beneficios del 8%», en virtud de su declaración.

Los hechos se remontan a 2006. La agencia Ocean View Properties alcanzó un acuerdo con comercialización con la promotora que administra Miranda. La primera se comprometía a captar clientes británicos para invertir en los pisos y la segunda se encargaba de construir los inmuebles. Finalmente, la obra ni siquiera llegó a iniciarse.

Una promoción invisible con futuros residentes pero sin casas

El origen de la supuesta estafa se encuentra hace seis años. Entonces, las presuntas víctimas compraron sobre el plano unidades de una promoción que resultó ser «fantasma», de acuerdo con el propio letrado que lleva el caso, el abogado Antonio Flores, titular del bufete con sede en Marbella Lawbird. En la actualidad y pese a que aseguran haber pagado, «no tienen nada, ni promoción, ni dinero y los presuntos responsables aseguran no tener nada que ver con el asunto», indicó el propio letrado. El asunto es grave, en opinión de Flores, ya que los acusados percibieron los depósitos de sus propios clientes sin llegar a suscribir los contratos de compraventa ni a entregar los avales bancarios, tal como obliga la legislación vigente, según explicó. Con estos antecedentes, las intenciones del promotor acusado de este posible fraude inmobiliario, Ricardo Miranda, «no podían ser más sospechosas», en su opinión.

Nunca llegó a ser propietario de los terrenos donde se levantaría la promoción en Estepona. Apenas pagó a su dueño 200.000 euros de los 18 millones comprometidos. El solar sigue calificado urbanísticamente como suelo rústico, indicó Flores. En su declaración ante el juez, Miranda asegura haber devuelto el dinero a la agencia inmobiliaria y se desmarcó de las acusaciones que los querellantes vierten contra él. «No he mantenido relación con ellos ni física ni por escrito», dijo. Flores cree que parte dinero entregado por los compradores fue utilizado por el promotor para adquirir una parcela en República Dominicana. Un solar que, paradójicamente, pertenecía a dos implicados en la operación ´Malaya´. Uno de ellos, el acusado por cohecho y fugado Andrés Liétor.

January 14th, 2012
Story by JULIE Hornbek TOFT AND PETER Nyholm | Finans Watch

Rich retirees have lost millions to invest through Danish banks on the Suncoast. We have been duped, they believe bank customers that Jyllands-Posten have met in Marbella. They have lost fortunes after the meeting with the crisis, local financial cowboys and Sydbank.

MARBELLA, SPAIN – Three times a week does she clean for some Britons in a house with nine guest rooms.

It was not like that, 61-year-old Mary Mould had planned his retirement on the coast. The plan was to sit back with their spouse here near Marbella.Sunburnt at the edge of the pool in a dream house, ready for the children visiting from England with additional bedrooms, four marble bathrooms, walk-in closet and everything else. But the house that Mary and her husband bought in 2002, they can not afford to live longer.

Mary Mould closes its off-white cardigan closer around him. The apartment, she and husband Eric today borrows from some friends, this is cool January day.

“I work so hard. Just think … And we lived in such a beautiful house. Oh dear, what should be one of us? “Since investment in Sydbank started to go bad, and the British couple had to move from their house, she woke up at five o’clock every morning, she says.

Eric Mould, 63, is more restrained. His extremely sunburned face is completely calm about the white shirt collar. And he is angry, because the couple has lost approx. 3 million. £ to invest through Sydbank Switzerland.

“The people from Sydbank has been inept. They talked only about making money, not about losing. They have been saying, “We’ve mastered it.” But our economy is desperate, “he said.
Lost life savings

The pair are among the many foreign retirees who mortgaged their one million houses to prevent the Spanish inheritance tax and make money by investing through Danish banks in Switzerland or Luxembourg. Since then, investment and housing prices plummeted, while debt has remained the same. And now they sit back with a house which they rent out to pay interest on a millionlån.

The story we hear often here in Marbella, where rich solpensionister flock, and where the main street is filled with banks and law firms.

It is the story of pensioners who lost their life savings because they were persuaded by the customer hungry banks to borrow against their house up the chimney and put the money in risky investments, they did not understand.

Or it is the story of rich, tax frightened pensioners who saw the opportunity to earn smart money bet and now the pipes, because they – like many other investors around the world – with smoke when the bottom went out of business in 2008.

Bank Customers’ lawyer oxen to get a case to court and trap banks for fraud and deceptive marketing, said the first. Banks will probably think the last one, but suffice to say that they have not broken any rules.

Financial cowboy

Eric and Mary Mould bought the house 200 meters from the beach in Puerto Banus – a high class marina a few miles west of Marbella, surrounded by golf courses – to 6.75 million. £ They were paid in cash.

They moved down here permanently a few years later, when Eric Mould quit his job as Marketing Manager in Essex. Back then they needed cash and wanted to pull some equity out of the house. In addition they would like to avoid Spanish inheritance tax on the house, in case you should happen them anything. And then they heard through some friends about David Driver.

David Driver has no desire to participate in this article, but his client says he is a tall man, who previously worked as a police officer in England. Here in Marbella, he works as a financial advisor in two-man firm Offshore Investment Brokers (OIB). Or Financial cowboy, as some say, because neither he nor the company has any authority to advise on the economy. The OIB brochure that Eric and Mary got in his hand, he advertises for a product that can “free up capital in your house.” It consists of an interest-only loans in housing equity withdrawal, which then put in a “secure, custom-designed and regulated portfolio; () structured to cover the loan repayment, income and expenses.” Moreover, says that the scheme may cut up to 100 per cent. of inheritance tax on property.

“Now you must not be silly”

David Driver was then hired by Sydbank Switzerland to find customers in its “target audience” in Spain and send them on. The employment contract states that the driver was paid when Sydbank ended a deal with a customer. It also says that the driver was not allowed to advise or explain the bank’s products, it should Sydbank do.

But it does not say how Driver then have to explain potential customers what Sydbank had to offer.

David Driver set up a meeting with Sydbank for Mould-mated in January 2007, they say. Eric Mould remember that the three Sydbankmedarbejdere who flew over from the branch in Switzerland, presented an investment product, Peerless Stable, which was expected to yield a return of 7 per cent. a year and where 75 per cent. the money was completely safe, while the rest were “low risk”. Sydbank later in a letter to Eric Mould denied that they have had or presented in such a product. In the sales material, the bank has designed a specified portfolio of proposals. Indicated a percentage risk by 30 percent. on investment.

The rest says nothing about. The prospectus for Peerless Stable described the risk as “medium”.

Mary remembers that she asked the three if their house would be at risk.

“They laughed and said,” No, you must not be silly, Mrs.. Mould. It’s not even talk about, ‘”she says. A guarantee that Sydbank in the same letter denies having given.

After two or three weeks had Eric and Mary Mould signed a loan from Nykredit of 8.7 million. £ It was 80 percent. of the building’s assessed value.Of those, they had to pull about 20 per cent. -Ie approx. 1.7 million. kr-out.After costs and fees were approx. 6.6 million. DKK invested in Sydbank Peerless Stable.

The couple never saw a return.

The kids do not know

Somewhat the same story telling Mr. and Mrs.. Smith, a British couple who will not have their names in the newspaper. The difference is that Smith-couple’s villa was more expensive, so they borrowed 10.5 million. million and invested the 8 million. million in February 2007. And then there’s also the difference that the couple – against Sydbank Switzerland’s own principles – not met the bank’s staff, before they signed the contracts.

All material they got from David Driver and Nykredit, they say.

The couple’s 400 square meter-large villa climbs up a hillside between Malaga and Marbella.
From all the house’s rooms and two pools, one can look out over the valley, the Mediterranean and in clear weather charts Africa out there. They do not live in the house now, but rents it out to pay interest on the loan. Mr. Smith has run up here in his SUV to show the Jyllands-Posten around. He is mid 60’s, has a narrow, tanned face and is wearing light jeans and cowboy boots. They bought the house in cash in 2005 when he quit his job in direct marketing.

They have even added the gym under the garage and pool number two, he explains on the tour, where he also asks me not to mention their first names.

“For the sake of our children, you understand. They do not know, “is the explanation.

Million-loss

Mr. Smith has been monitoring the investments, interest rates and debt.Letters from Sydbank and Nykredit are arranged in thick binders.

After 10 months they had lost approx. 640,000 kroner on Peerless Stable, he shows. And the portfolio has been in freefall since. Along the way, Smith-pair met several times with Sydbank Switzerland at a nearby hotel. The couple have tried various rescue operations.

Some suggestions came from David Driver, the unauthorized broker who sold them the product. Not because they trusted him, but because they were desperate, says the couple, who also entrusted Drivers offshore their company pension schemes.

Driver suggested them at a time to gear their remaining investments in order to obtain any return. A risky rate Sydbank refused. Shortly after, Driver fired Sydbank. Both Mould-paired and Smith believe it is because he warned people about investment loans. In the letter of termination from 2008 justifying Sydbank firing that David Driver and his colleague has advised customers to replace Sydbank products with other products.

Bond Caught

Back on the Smith account of Sydbank Switzerland is nearly 4.9 million.million, estimates Mr. Smith then an initial loss of £3.1 million.

Eric and Mary Mould expect that their investment account today, about 3 million. AUD worth – that is a loss of 3.6 million. £ Both couples say they can not sell their houses at a price that will cover the debt.

“We feel ripped off because it seemed like a no-brainer. Banks have speculated that exploit our trust. They have let David Driver sell the product to us and then backed it up with their names. We relied on the Danish banks. The only right is that the banks let the trades go back, “says Mr. Smith.

New hope with Antonio

Bank customers now have fastened their hopes on Antonio Flores, a young, closely cropped lawyer in Marbella, who tells them that what happened is illegal. The banks have defrauded and misled. And customers have a chance to win their money back. He is working on “no cure, no pay” basis and get 10 per cent. of everything he gets home to his clients. For more than a year he has worked hard to attract burned bank customers: blogged, written articles and been interviewed. Mary Mould heard him on the radio while she cleaned. She hurried to write down the number and got Eric to call him.

“He gives us hope. He is so positive, do not you think?, “She says.

So far, Flores received just over 40 bank customers into its fold. They come primarily from Danish banks and their history, he says, hardly distinguishable Sydbank / Nykredit customers.
So far he has not had luck with the case which has been rejected by two Spanish courts. But he claws on.

Sydbank have had the article to gennemlæsning.Banken did not want to comment on the content, but reserves the right to defend itself.

FACTS: Equity Release Package

  • Basically it’s about to invest money that you borrow in his house.
  • The Bank shall, via brokers, clients paid houses.
  • Nykredit belåner property in Spain (or France).
  • The money goes straight into Sydbank Switzerland, issuing guarantees to Nykredit in 25 -30 per cent. of loan principal.
  • The customer may want. get an overdraft of more than 20 per cent. of mortgage loan principal.
  • In Spain the inheritance tax is levied only by equity in real estate package therefore serves primarily the purpose of pulling money out of the house and into a Swiss bank.
  • Additionally hoped on that investment yielded more than the mortgage cost.

FACTS: The case in brief 

  • Jyllands-Posten has revealed that Sydbank subsidiary in Switzerland actively helped clients evade taxes in overseas.
  • Via Nykredit was possible customers in particular. a Spain offered a package that consisted of a loan in the equity in their luxury housing, which were invested through Sydbank Switzerland.
  • The model was bl. a marketed as a way to hide the values ​​of the Spanish tax authorities and a way to earn extra money.
  • This occurred despite the fact that Sydbank had Spanish banking license.
  • Several clients have lost millions on the product.
  • Also other Danish banks have been involved in similar models.
Original Article in Danish Below

Skyer over Solkysten

AF JULIE HORNBEK TOFT OG PETER NYHOLM; julie.h.toft@jp.dk peter.nyholm@jp.dk
Offentliggjort 14.01.12 kl. 09:45

Rige pensionister har tabt millioner på at investere gennem danske banker på Solkysten. Vi er blevet taget ved næsen, mener de bankkunder, som Morgenavisen Jyllands-Posten har mødt i Marbella. De har mistet formuer efter mødet med krisen, lokale finansielle cowboys og Sydbank.

 

MARBELLA, SPANIEN – Tre gange om ugen gør hun rent for nogle briter i en villa med ni gæsteværelser.

Det var ikke lige sådan, 61-årige Mary Mould havde planlagt sit otium på Solkysten. Planen var at læne sig tilbage sammen med ægtefællen her nær Marbella. Solbrændt ved kanten af poolen i drømmehuset, klar til børnenes besøg fra England med ekstra soveværelser, fire marmorbadeværelser, walk-in-closet og alt det andet. Men huset, som Mary og hendes mand købte i 2002, har de ikke råd til at bo længere.

Mary Mould lukker sin råhvide cardigan tættere om sig. Lejligheden, hun og mand Eric i dag låner af nogle venner, er kølig denne januardag.

»Jeg arbejder så hårdt. Tænk bare… Og vi boede i sådan et smukt hus. Oh dear, hvad skal der ikke blive af os?« Siden investeringerne i Sydbank begyndte at gå dårligt, og det britiske par måtte flytte fra deres hus, er hun vågnet klokken fem hver morgen, fortæller hun.

Eric Mould, 63, er mere behersket. Hans ekstremt solbrændte ansigt er helt roligt over den hvide skjortekrave. Og så er han vred, for parret har tabt ca. 3 mio. kr. på at investere gennem Sydbank Schweiz.

»Folkene fra Sydbank har været uduelige. De talte kun om at tjene penge -ikke om at tabe. De er blevet ved med at sige, “Vi har styr på det”. Men vores økonomi er desperat,« siger han.

Tabte livsopsparinger

Parret er blandt de mange udenlandske pensionister, der belånte deres millionvillaer for at undgå den spanske arveskat og tjene penge på at investere gennem danske banker i Schweiz eller Luxembourg. Siden er investeringerne og huspriserne raslet ned, mens gælden er forblevet den samme. Og nu sidder de tilbage med et hus, som de lejer ud for at kunne betale renterne på et millionlån.

Den historie hører man ofte hernede i Marbella, hvor rige solpensionister flokkes, og hvor hovedgaden er fyldt med banker og advokatkontorer.

Det er historien om pensionister, der har mistet deres livsopsparing, fordi de blev overtalt af kundesultne banker til at belåne deres hus op til skorstenen og sætte pengene i risikable investeringer, de ikke havde forstand på.

Eller det er historien om rige, skatteforskrækkede pensionister, der øjnede muligheden for at tjene smarte penge, satsede og nu piber, fordi de – lige som mange andre investorer verden over – røg med, da bunden gik ud af markedet i 2008.

Bankkundernes advokat, der okser for at få en sag for en domstol og fælde bankerne for snyd og vildledende markedsføring, mener det første. Bankerne vil nok mene det sidste, men de nøjes med at sige, at de ikke har brudt nogen regler.

Finansiel cowboy

Eric og Mary Mould købte huset 200 meter fra vandet i Puerto Banus – en high class marina nogle kilometer vest for Marbella omgivet af golfbaner – for 6,75 mio. kr. De blev betalt kontant.

De flyttede herned permanent et par år senere, da Eric Mould kvittede jobbet som marketingschef i Essex. Dengang havde de brug for kontanter og ville gerne trække lidt friværdi ud af huset. Desuden ville de gerne undgå den spanske arveafgift på huset, hvis nu der skulle ske dem noget. Og så hørte de gennem nogle venner om David Driver.

David Driver har ikke ønsket at deltage i denne artikel, men hans klienter fortæller, at han er en høj mand, der tidligere arbejdede som politibetjent i England. Her i Marbella arbejder han som finansiel rådgiver i tomands-firmaet Offshore Investment Brokers (OIB). Eller financial cowboy, som nogen siger, for hverken han eller virksomheden har nogen form for autorisation til at rådgive om økonomi. I OIB’s brochure, som Eric og Mary fik i hånden, reklamerer han for et produkt, der kan “frigøre formuen i dit hus”. Det består af et afdragsfrit lån i husets friværdi, som så sættes i en “sikker, specialdesignet og reguleret portefølje; () struktureret til at dække tilbagebetaling af lånet, indkomst og omkostninger.” Desuden, står der, kan ordningen skære op til 100 pct. af arveafgiften på ejendommen.

»Nu må De ikke være fjollet«

David Driver var på det tidspunkt hyret af Sydbank Schweiz til at finde kunder i bankens “målgruppe” i Spanien og sende dem videre. I ansættelseskontrakten står der, at Driver blev betalt, når Sydbank sluttede en handel med en kunde. Der står også, at Driver ikke måtte rådgive eller forklare om bankens produkter, det skulle Sydbank selv gøre.

Men der står ikke, hvordan Driver så skulle forklare mulige kunder, hvad Sydbank havde at tilbyde.

David Driver satte et møde op med Sydbank for Mould-parret i januar 2007, siger de. Eric Mould husker, at de tre Sydbankmedarbejdere, der fløj over fra filialen i Schweiz, præsenterede et investeringsprodukt, Peerless Stable, der forventedes at give et afkast på 7 pct. om året, og hvor 75 pct. af pengene var helt sikre, mens resten var “lav risiko”. Sydbank har senere i et brev til Eric Mould afvist, at de har haft eller præsenteret sådan et produkt. I det salgsmateriale, banken selv har udformet, er et udspecificeret porteføljeforslag. Der er anført en procentuel risiko ved 30 pct. af investeringerne.

Resten står der ikke noget om. I prospektet for Peerless Stable betegnes risikoen som “medium”.

Mary husker, at hun spurgte de tre, om deres hus ville være i farezonen.

»De grinede og sagde, “Nej, nu må De ikke være fjollet, Mrs. Mould. Det er der slet ikke tale om”,« siger hun. En garanti, som Sydbank i samme brev afviser at have givet.

Efter to-tre uger havde Eric og Mary Mould underskrevet et lån hos Nykredit på 8,7 mio. kr. Det var 80 pct. af husets vurderede værdi. Af dem måtte de trække omkring 20 pct. -altså ca. 1,7 mio. kr. -ud. Efter omkostninger og gebyrer blev ca. 6,6 mio. kr. investeret i Sydbanks Peerless Stable.

Parret så aldrig et afkast.

Børnene ved det ikke

Nogenlunde samme historie fortæller Mr. og Mrs. Smith, et britisk par, der ikke vil havde deres fornavne i avisen. Forskellen er bare, at Smith-parrets villa var dyrere, så de lånte 10,5 mio. kr. og investerede de 8 mio. kr. i februar 2007. Og så er der også den forskel, at parret – stik imod Sydbank Schweiz’ egne principper – slet ikke mødte bankens personale, før de underskrev kontrakterne.

Alt materiale fik de fra David Driver og Nykredit, siger de.

Parrets 400 kvm-store villa klatrer op ad en bjergskråning mellem Malaga og Marbella.

Fra alle husets værelser og de to pools kan man se ud over dalen, Middelhavet og i klart vejr ane Afrika derude. De bor ikke i huset nu, men lejer det ud for at betale renter på lånet. Mr. Smith er kørt herop i sin firhjulstrækker for at vise Jyllands-Posten rundt. Han er midt i 60′ erne, har et smalt, solbrændt ansigt og er iført lyse jeans og cowboy-støvler. De købte huset kontant i 2005, da han kvittede sit job i direct marketing.

De har selv tilføjet fitnessrummet under garagen og pool nummer to, forklarer han på turen, hvor han også beder mig om ikke at nævne deres fornavne.

»Af hensyn til vores børn, forstår du. De ved det ikke,« er forklaringen.

Million-tab

Mr. Smith har holdt øje med investeringerne, renterne og gælden. Breve fra Sydbank og Nykredit er ordnet i tykke ringbind.

Efter 10 måneder havde de tabt ca. 640.000 kr. på Peerless Stable, viser han. Og porteføljen har været i frit fald siden. Undervejs har Smith-parret holdt flere møder med Sydbank Schweiz på et nærliggende hotel. Parret har prøvet forskellige redningsaktioner.

Nogle forslag kom fra David Driver, den uautoriserede mægler der solgte dem produktet. Ikke fordi de stolede på ham, men fordi de var desperate, forklarer parret, der i øvrigt også har betroet Drivers offshore-firma deres pensionsordninger.

Driver foreslog dem på et tidspunkt at geare deres tilbageværende investeringer for at indhente noget afkast. Et risikabelt sats, som Sydbank afslog. Kort efter blev Driver fyret af Sydbank. Både Mould-parret og Smith mener, at det er fordi, at han advarede folk om investeringslånene. I opsigelsesbrevet fra 2008 begrunder Sydbank fyringen med, at David Driver og hans kollega har rådet kunder til at erstatte Sydbank-produkter med andre produkter.

Bondefanget

Tilbage på Smith-kontoen i Sydbank Schweiz er knap 4,9 mio. kr., anslår Mr. Smith -altså et foreløbigt tab på 3,1 mio. kr.

Eric og Mary Mould regner med, at deres investeringskonto i dag er omkring 3 mio. kr. værd – altså et tab på 3,6 mio. kr. Begge par siger, at de ikke kan sælge deres huse til en pris, der vil dække gælden.

»Vi føler os bondefanget, for det virkede som en no-brainer. Bankerne har spekuleret i at udnytte vores tillid. De har ladet David Driver sælge produktet til os og så bakket det op med deres navn. Vi stolede jo på danske banker. Det eneste rigtige er, at bankerne lader handlerne gå tilbage,« siger Mr. Smith.

Nyt håb med Antonio

Bankkunderne har nu fæstet deres lid til Antonio Flores, en ung, tætklippet advokat i Marbella, der fortæller dem, at det, der er sket, er ulovligt. At bankerne har svindlet og vildledt. Og at kunderne har en chance for at vinde deres penge tilbage. Han arbejder på “no cure, no pay”-basis og får 10 pct. af alt, hvad han henter hjem til sine klienter. I mere end et år har han knoklet for at tiltrække brændte bankkunder: blogget, skrevet artikler og ladet sig interviewe. Mary Mould hørte ham i radioen, mens hun gjorde rent. Hun skyndte sig at skrive nummeret ned og fik Eric til at ringe til ham.

»Han giver os håb. Han er så positiv, synes du ikke?,« siger hun.

Indtil videre har Flores fået godt 40 bankkunder i sin fold. De kommer primært fra danske banker, og deres historie, siger han, ligner til forveksling Sydbank/ Nykreditkundernes.

Indtil videre har han dog ikke haft held med sagen, der er blevet afvist af to spanske retsinstanser. Men han klør på.

Sydbank har haft artiklen til gennemlæsning.Banken har ikke ønsket at kommentere indholdet, men forbeholder sig ret til at tage til genmæle.

 

Spansk advokat jagter danske banker

Juristen, der forelskede sig i pengene

Sydbank venter erstatninger til Solkysten-kunder 

 

 

FAKTA

 

Equity Release Package

 

Grundlæggende handler det om at investere for penge, man låner i sit hus.

Banken finder, via mæglere, kunder med udbetalte huse.

Nykredit belåner ejendom i Spanien (eller Frankrig).

Pengene ryger direkte over i Sydbank Schweiz, som udsteder garanti til Nykredit på 25 -30 pct. af lånets hovedstol.

Kunden kan evt. få en kassekredit på maks. 20 pct. af realkreditlånets hovedstol.

I Spanien svares kun arveafgift af friværdien i fast ejendom, pakken tjener altså først og fremmest det formål at trække penge ud af huset og over i en Schweizisk bank.

Derudover håbes der på, at investeringerne afkaster mere, end hvad realkreditlånet koster.

 

 

FAKTA

 

Sagen kort

 

Morgenavisen Jyllands-Posten har afsløret, at Sydbanks datterselskab i Schweiz aktivt har hjulpet kunder med at unddrage skat i udlandet.

Via Nykredit blev mulige kunder i bl. a. Spanien tilbudt en pakkeløsning, der bestod af et lån i friværdien på deres luksusbolig, der så blev investeret gennem Sydbank Schweiz.

Modellen blev bl. a. markedsført som en måde at skjule værdier for spanske skattemyndigheder og en måde at tjene ekstra penge på.

Dette skete på trods af, at Sydbank ikke havde spansk banklicens.

Flere kunder har tabt millioner på produktet.

Også andre danske banker har været involveret i lignende modeller.

 

 

 

January 13th, 2012
Story by JULIE Hornbek PETER TOFT and Nyholm | Finans Watch

A Spanish lawyer is trying to pull six Danish banks in court for selling risky investment for homeowners on the coast.

Fraudulent and misleading marketing. This is a Spanish lawyer charges against 10 banks, including six Danish, who sold the investment at the Suncoast.

Lawyer Antonio Flores from Marbella, Spain, representing clients from Nordea, Danish Bank, Sydbank, Nykredit, Jyske Bank and Finance Bank.

Bank customers have lost money to borrow against their Spanish one million houses and invest equity – often through tax havens like Switzerland and Luxemburg. Flores argues that the customers were told that they could avoid Spanish inheritance tax on the house, and that investment would both cover the cost of borrowing and provide extra spending money.

“Banks have scammed people. They should never have offered the products for these people,” said the lawyer.

“Banks are obliged not to sell products that can harm people. Investment in equity is a højrisikabelt product that was sold to retirees on false premises. If the banks had informed about risks, they would never have put the whole property at stake,” he says.

Will terminate contracts

Moreover, it is not lawful to borrow against his house in order to avoid inheritance tax, says Antonio Flores.

He says his clients have invested a total of around 200 million. million in such products – and lost between 30 per cent. and 40 per cent., as the market broke in 2008. Flores goes after getting contracts ruled invalid and require banks to replace the losses, according to Flores calculates to between £60 and £80 million. The service is being offered at a “no win, no fee” model.

So far, this has been an uphill battle for the lawyer. The case has been dismissed by the local court in Fuengirola and the High Court in Madrid.Currently, a local court in Marbella, however, assumed a similar case against Nordea Bank, where they investigate allegations of deceptive marketing to a British couple.
“We are sorry that there is a customer who was unhappy with the bank,” said John Mortensen, Head of Nordea in Luxembourg.

“But we have observed all the rules we should. So in that light, we are not worried.”
The other banks said they have not been contacted in cases and insists that they have followed all the rules.

At Denmark’s largest bank, Danish Bank, take the accusations calmly.

“We are amazed that Flores lawyers insist the matter has been rejected twice,” says Klaus nsted Pedersen, CEO of Danish Bank International.

Jyllands-Posten has in recent days focused on Danish banks’ business with wealthy clients on the Suncoast. Sydbank Switzerland in internal documents acknowledged that there can be no substitutes for high net worth clients in Spain, who have invested their home equity through the bank in Switzerland.

 

Original Article in Danish Below

Spansk advokat jagter danske banker

Af JULIE HORNBEK TOFT og PETER NYHOLM

Offentliggjort 13.01.12 kl. 07:13

En spansk advokat forsøger at hive seks danske banker i retten for at have solgt risikable investeringslån til husejere på Solkysten.

Svindel og vildledende markedsføring. Sådan lyder en spansk advokats anklager mod 10 banker, heriblandt seks danske, der har solgt investeringslån på Solkysten.

Advokat Antonio Flores fra Marbella, Spanien, repræsenterer kunder fra Nordea, Danske Bank, Sydbank, Nykredit, Jyske Bank og Finansbanken.

Bankkunderne har tabt penge på at belåne deres spanske millionvillaer og investere friværdien – ofte gennem skattely som Schweiz og Luxemburg. Flores hævder, at kunderne blev fortalt, at de kunne undgå spansk arveafgift på huset, og at investeringerne både ville dække låneudgifterne og give ekstra lommepenge.

“Bankerne har snydt folk. De skulle aldrig have tilbudt produkterne til disse mennesker,” siger advokaten.

“Banker er forpligtede til ikke at sælge produkter, der kan skade folk. Investeringslån i friværdien er et højrisikabelt produkt, der blev solgt til pensionister på falske præmisser. Hvis bankerne havde informeret om risici, ville de aldrig have sat hele ejendomme på spil,” siger han.

Vil ophæve kontrakter

Desuden er det ikke lovligt at belåne sit hus med det formål at slippe for arveafgift, mener Antonio Flores.

Han fortæller, at hans klienter i alt har investeret omkring 200 mio. kr. i sådanne produkter – og tabt mellem 30 pct. og 40 pct., da markedet knækkede i 2008. Flores går efter at få kontrakterne dømt ugyldige og forpligte bankerne til at erstatte tabene, der ifølge Flores beregner sig til mellem 60 og 80 mio. kr.

Flores aflønnes efter en ”no cure, no pay”-model og vil i så fald få 10 pct. af erstatningssummerne.

Indtil videre har det dog været op ad bakke for advokaten. Sagen er blevet afvist ved den lokale ret i Fuengirola og landsretten i Madrid. I øjeblikket har en lokal domstol i Marbella dog antaget en lignende sag mod Nordea Bank, hvor de undersøger anklager om vildledende markedsføring over for et britisk ægtepar.

“Vi er kede af, at der er en kunde, der er blevet utilfreds med banken,” siger John Mortensen, chef for Nordea i Luxemburg.

“Men vi har overholdt alle de regler, vi skal. Så i det lys er vi ikke bekymrede.”

De øvrige banker fortæller, at de ikke er blevet kontaktet i sagerne og fastholder, at de har fulgt alle regler.

Hos Danmarks største bank, Danske Bank, tager man anklagerne roligt.

“Vi er forbløffede over, at advokat Flores holder fast i sagen, der er blevet afvist to gange,” siger Klaus Mønsted Pedersen, adm. direktør for Danske Bank International.

Morgenavisen Jyllands-Posten har de seneste dage sat fokus på danske bankers forretninger med rige kunder på solkysten. Sydbank Schweiz har i interne dokumenter erkendt, at der kan blive tale om erstatninger til formuende kunder i Spanien, som har investeret deres friværdi gennem banken i Schweiz.

January 13th, 2012
Radio Solymar

Internt dokument afslører, at bank er forberedt på at betale erstatning

Som Spanien i Dag tidligere har skrevet om, har en spansk advokat anlagt sag mod seks danske banker for svindel og vildledende markedsføring. Indtil videre har Antonio Flores fra Marbella fået sagen afvist i byretten og landsretten, men han giver ikke op.

 

Læs mere her
Den spanske advokat anklager i alt 10 banker, heriblandt seks danske, der har solgt investeringslån på Solkysten. Antonio Flores repræsenterer kunder fra Nordea, Danske Bank, Sydbank, Nykredit, Jyske Bank og Finansbanken.

 

Har snydt og solgt på falske præmisser

Bankkunderne har mistet formuer på at belåne deres boliger i Spanien og investere friværdien. Det er sket gennem skattely-lande som Schweiz og Luxemburg. Ifølge Flores fik kunderne dels at vide, at de kunne undgå at deres arvinger skulle betale arveafgift, dels at investeringerne både ville dække låneudgifter og give ekstra penge i kassen.

 

– Bankerne har snydt folk. De skulle aldrig have tilbudt produkterne til disse mennesker. Banker er forpligtede til ikke at sælge produkter, der kan skade folk. Investeringslån i friværdien er et højrisikabelt produkt, der blev solgt til pensionister på falske præmisser. Hvis bankerne havde informeret om risici, ville de aldrig have sat hele ejendomme på spil, siger advokaten.

 

Lånedokumentet tinglyses i den spanske ejendom, hvorefter provenuet fra lånet udbetales i en schweizisk – eller anden udenlandsk – bank

 

Har mistet op mod 40 procent

Han mener også, at det er direkte ulovligt at belåne sin bolig for at slippe for arveafgift.

 

I alt har hans klienter investeret omkring 200 mio. kr. og tabt op til 40 pct., da boblen bristede i 2008. Flores kæmper for at få kontrakterne dømt ugyldige og forpligte bankerne til at erstatte tabene på op mod 80 mio. kr.

 

Hør interview med advokat Antonio Flores, der udtaler sig om sagen (på spansk)

 

Kort resume af Radio Solymars interview med advokat Antonio Flores:

– Sagen er ikke blevet afvist, den er lagt over til andre dommerkontorer og vil blive behandlet ved enten kriminalretten eller i civilretten. Landsretten har end ikke undersøgt sagen, men nøjes med at konstatere, at den ikke hører til der, siger han.

– Vi forventer at aftalerne mellem bankerne og deres kunder om salg af højrisikable lån bliver annulleret, fordi de blev solgt til personer, som ikke kendte noget til investeringer. Kunderne fik tilbudt en rådgivning, der havde til henblik at unddrage beskatning.

 

Antonio Flores mener også, at de danske banker kan være blevet snydt af uhæderlige investeringsrådgivere, frem for alt briter, der kontrollerede markedet.

– Bankerne har ikke undersøgt sagen til bunds, eller også har de troet, at det her rent faktisk gik eller overladt sagen til tvivlsomme eksperter, hvoraf mange opererede illegalt i Spanien, siger han.

 

Det er frem for alt briter, der er gået i fælden hos de danske banker, mener han.

 

– Der er brug for mere kontrol med markedsføringen over for udlændinge på Costa del Sol. Det er jo grusomheder, der bliver reklameret med, og vi spaniere kan simpelt hen ikke forstå, hvordan man kan bedrage ældre folk på den måde, siger advokaten.

 

– Jeg talte i morges med en engelsk dame på 88 år, som nu ser ud til at miste sit hus til Jyske Bank. Hvordan kan det lade sig gøre, at en ældre dame, der er kommet til Costa del Sol for at nyde resten af sit liv her bliver udsat for den slags, fortæller advokaten, som slutter af med at konstatere at Spanien endnu ikke er på højde med Nordeuropa, når det gælder kontrollen med finansielle produkter.
Danske Bank tager det med et gran salt

Jylland Posten har fået fingrene i interne dokumenter fra Sydbank Schweiz, hvori man erkender, at der kan blive tale om erstatninger til formuende kunder i Spanien. Kunder, som har investeret deres friværdi gennem banken i Schweiz.

 

 

Hos Danmarks største bank, Danske Bank, tager man anklagerne roligt.

 

– Vi er forbløffede over, at advokat Flores holder fast i sagen, der er blevet afvist to gange, siger Klaus Mønsted Pedersen, adm. direktør for Danske Bank International, til Jyllands Posten.

 

Advokat Antonio Flores oplyser, at sagerne ikke er blevet afvist ved domstolen i Madrid. Retten har erklæret manglende kompetence i disse sager og henvist til, at de skal rejses ved domstolene i de områder, hvor de berørte ejendomme ligger.

– Vi har derfor anlagt sager ved dommerkontorene i flere kommuner, siger Antonio Flores.

 

Spanien i Dag følger sagens udvikling.

January 10th, 2012
Story by PETER NYHOLM og JULIE H. TOFT | Finans Watch

Large Spanish one million houses were mortgaged to Sydbank could sell investment services and pull money home to the Swiss banking subsidiary.Sydbank did not even have a Spanish bank license. But it did not prevent the bank from placing advertisements and pay for men to attract wealth from rich foreigners residing in such Spain Sydbank Switzerland with headquarters in the Alpine town of St. Gallen.

Velhaverne had persuaded the wisdom of borrowing against their houses one million low-interest mortgages through Nykredit Danish on Kalvebod Brygge in Copenhagen. The money from the loan was transferred to Sydbank Switzerland, which invested money. Customers with property in Spain and France were promised that the investments yielded a higher return than the mortgage cost in interest. It could therefore be an additional income.

But it was the reduction of payment of inheritance tax in Spain, which was the central cause of belåningsfinten, according to internal communication from Sydbank newspaper Jyllands Posten had access to. According to several sources with close knowledge of Swiss banking, this scam is only meaningful if one can hide his assets behind the Swiss banking secrecy.

Because when money is placed in Switzerland, is the customer’s responsibility to report their existence to the relevant tax authorities.

Inheritance

Tax Director Johnny Schaadt Hansen of Tax Administration Department for Economic Crime is certainly not impressed with the model if it is used by Danes with residences on the coast: “For example. Has two children at home in Denmark, who will inherit a house in Spain, which is mortgaged to the way the real value of the asset less. So you must also pay an inheritance tax, which is significantly smaller,If you have not given up the money that is in a tax haven country, “said Johnny Hansen Schaadt, who believes that the bank may be called to account for tax if its advice has been too aggressive. But it depends on a concrete assessment in each case.

Gold customers in the south

For Sydbank it was an excellent way to withdraw money and earnings to the business in Sydbank Switzerland, focusing on wealthy “private banking customers”, because it was often the villas on the Costa del Sol, there were 7-10 million. AUD worth. And it gives good returns to the bank to invest one million customers’ wealth.

 

Finten put so much in the system that Sydbank hired intermediaries or between men and paid them to lure customers to the bank. There were also created ads, which were advertised that Danes could turn their home equity if they had property in Spain or France. The following text was such spent in a private banking ad targeting Danes with home ownership in Spain: “By borrowing against your property and invest your equity, you have a unique opportunity to optimize your inheritance and property.”

 

It all happened while Sydbank had no banking license to the Spanish banking market. It is allowed to serve foreign customers, who turn to a Swiss bank, but it is not allowed to actively seek out customers in countries where you do not have a banking license. It was also Sydbank perception, according to the internal communication from Sydbank.

Among other things, therefore changed Sydbank practice over time, so the very aggressive advertising with advertisements for belåningsfinten was replaced by ads where you only advertised Sydbank as fire.

The Danish advisory tax accountant Christen Amby (SF) is not surprised Sydbank steps:
“It’s the kind of maneuvers which banks live on. They imagine their customers into thinking that they can make money in such a maneuver, and so serves Sydbank both to disseminate the loan and to manage their assets. But in practice, the customer is probably poorer . Can the bank so even getting people to believe that they can save tax, including cheat death duties in Spain, so it’s perfect. ”


Customers must provide

Christen Amby says that it is primarily the bank’s customers who break the law if they fail to declare that they have a fortune standing in Switzerland.For Sydbank he should now be apparent from the bank accounts that part of the bank’s business concept is based on helping customers to cheat on taxes, and it is probably difficult to reconcile with the bank’s CSR policy (Corporate Social Responsibility), he believes. Even though it is the Spanish tax authorities, who cheated.

The Swiss Financial FINMA has a circular to the country’s banks made aware of the importance of preserving the Swiss banking sector’s reputation. It is notable that banks “should not contribute to tax evasion and similar submittal of incomplete or misleading evidence.”
Spokesman Tobias Lux from FINMA will not deny that banks operating in the country, must help with tax optimization in other countries. But, he says, banks must comply with Swiss and local laws.

“No matter how Swiss banks offer financial services, they must follow Swiss law. In addition, the bank must also follow the local rules, but generally it is up to local authorities to enforce this. That said, the violation of foreign law by Swiss Banks may also be a breach of Swiss banking regulations. ”

Requirement of propriety

According to Tobias Lux is not necessarily illegal for a bank in the country to help foreigners with tax speculation. Yet it is something we will look at:

“It would obviously be interested in us. Violations of foreign law by Swiss banks may be a breach of Swiss banking regulations such. Requirement to ensure that its business is conducted in an orderly way,” said Tobias Lux, although it would not comment on the case.

Senior adviser and expert in banking, Lars Krull from Aalborg University believes that such lending models may be excellent business for banks, which can often earn more than £ 100,000 per year. customer:

“If they have mortgaged a house for example. 6 million. And leveraged money three times and then make a deal on asset, it can be a great business for the bank. On the other hand, it is also something worse, something if it goes wrong. ”

Sydbank did not want to comment on this article.

 

Original Article in Danish Below.

 

Sydbank på skattejagt uden banklicens

Af PETER NYHOLM og JULIE H. TOFT

Offentliggjort 10.01.12 kl. 06:56

Store spanske millionvillaer skulle belånes, for at Sydbank kunne sælge investeringsydelser og hive penge hjem til den schweiziske datterbank.
Foto: HOUGAARD NIELS

Sydbank havde ikke engang en spansk banklicens. Men det forhindrede ikke banken i at indrykke annoncer og betale mellemmænd for at tiltrække formuer fra rige udlændinge bosat i bl.a. Spanien til Sydbank Schweiz med hovedsæde i Alpebyen St. Gallen.

Velhaverne skulle overbevises om det fornuftige i at belåne deres millionvillaer med et lavtforrentet dansk realkreditlån via Nykredit på Kalvebod Brygge i København. Pengene fra lånet blev overført til Sydbank Schweiz, som investerede pengene. Kunderne med bolig i Spanien og Frankrig blev stillet i udsigt, at investeringerne gav et højere afkast, end hvad realkreditlånet kostede i rente. Det kunne altså være en ekstra indtægt.

Men det var reduktion af betaling af arveafgift i Spanien, som var den centrale årsag til belåningsfinten, fremgår det af intern kommunikation fra Sydbank, som Morgenavisen JyllandsPosten har haft adgang til. Ifølge flere kilder med tæt kendskab til schweizisk bankvæsen giver denne fidus kun mening, hvis man kan skjule sin formue bag den schweiziske bankhemmelighed.

For når pengene er placeret i Schweiz, er det kundens ansvar at indberette deres eksistens til de relevante skattemyndigheder.

Arveafgift

Skattedirektør Johnny Schaadt Hansen fra Skats afdeling for Økonomisk Kriminalitet er bestemt ikke imponeret over modellen, hvis den benyttes af danskere med boliger på Solkysten:

“Hvis du f.eks. har to børn hjemme i Danmark, som skal arve et hus i Spanien, der er belånt på den måde, er den reelle værdi af aktivet mindre. Så skal du også betale en arveafgift, der er væsentligt mindre, hvis du ikke har opgivet de penge, som står i et skattely-land,” siger Johnny Schaadt Hansen, der mener, at banken kan blive stillet til ansvar af skat, hvis dens rådgivning har været for aggressiv. Men det kommer an på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Guldkunder i syd

For Sydbank var det en udmærket måde at trække penge og indtjening til forretningen i Sydbank Schweiz, der fokuserede på velhavende ”private banking kunder”, for det drejede sig ofte om villaer på Solkysten, der var 7-10 mio. kr. værd. Og det giver gode afkast til banken at investere kundernes millionformuer.

Finten blev sat så meget i system, at Sydbank hyrede formidlere eller mellemmænd og betalte dem for at lokke kunder til banken. Der blev også oprettet annoncer, hvor der blev reklameret for, at danskere kunne aktivere deres friværdi, hvis de havde ejendomme i Spanien eller Frankrig. Følgende tekst blev bl.a. brugt i en private banking-annonce henvendt til danskere med ejerbolig i Spanien:

“Ved at belåne din ejendom og investere din friværdi, har du en enestående mulighed for at optimere dine arve- og formueforhold.”

Det skete alt sammen, mens Sydbank ikke havde banklicens til det spanske bankmarked. Det er tilladt at betjene udenlandske kunder, som selv henvender sig til en schweizisk bank, men det er ikke tilladt aktivt at opsøge kunder i lande, hvor man ikke har banklicens. Det var også Sydbanks opfattelse, fremgår det af den interne kommunikation fra Sydbank.

Bl.a. derfor ændrede Sydbank praksis over tid, så den meget aggressive annoncering med reklamer for belåningsfinten blev erstattet af annoncer, hvor man blot reklamerede for Sydbank som brand.

Den danske rådgivende skatterevisor Christen Amby (SF) er ikke overrasket over Sydbanks fremgangsmåde:

“Det er jo den slags manøvrer, som bankerne lever af. De bilder kunderne ind, at de kan tjene penge på en sådan manøvre, og så tjener Sydbank på både at formidle lånet og på at administrere formuen. Men i praksis bliver kunden formentlig fattigere. Kan banken så oven i købet få folk til at tro, at de kan spare skat, herunder snyde for arveafgift i Spanien, så er det helt perfekt.”

Kunder skal oplyse

Christen Amby oplyser, at det først og fremmest er bankens kunder, som bryder loven, hvis de undlader at opgive, at de har en formue stående i Schweiz. For Sydbanks vedkommende bør det fremover fremgå af bankens årsregnskab, at en del af bankens forretningsgrundlag er baseret på at hjælpe kunderne med at snyde i skat, og det er formentlig svært at forene med bankens CSR-politik (Corporate Social Responsibility), mener han. Også selvom det er det spanske skattevæsen, der snydes.

Det schweiziske finanstilsyn FINMA har i en rundskrivelse til landets banker gjort opmærksom på det vigtige i at bevare den schweiziske banksektors omdømme. Heraf fremgår det bl.a. at bankerne “ikke må medvirke til skatteunddragelse og lignende ved indlevering af ufuldstændig eller vildledende dokumentation.”

Talsmand Tobias Lux fra FINMA vil ikke afvise, at banker, der opererer i landet, må hjælpe med skatteoptimering i andre lande. Men, siger han, bankerne skal overholde schweizisk og lokal lovgivning.

“Ligegyldigt, hvor schweiziske banker tilbyder finansielle services, skal de følge schweizisk lovgivning. Derudover skal banken også følge de lokale regler, men generelt er det op til de lokale myndigheder at håndhæve dette. Når det er sagt, kan brud på udenlandsk lovgivning af schweiziske banker også være brud på schweiziske bankregler.”

Krav om ordentlighed

Ifølge Tobias Lux er det ikke nødvendigvis ulovligt, at en bank i landet hjælper udlændinge med skattespekulation. Alligevel er det noget, man vil kigge nærmere på:

“Det vil selvfølgelig interessere os. Brud på udenlandsk lovgivning af schweiziske banker kan være brud på schweiziske bankregler som f.eks. kravet om at sikre, at bankens forretning bliver udført på en ordentlig måde,” siger Tobias Lux, som dog ikke vil kommentere den konkrete sag.

Seniorrådgiver og ekspert i banker Lars Krull fra Aalborg Universitet mener, at sådanne lånemodeller kan være fremragende forretninger for banker, der ofte kan tjene mere end 100.000 kr. om året pr. kunde:

“Hvis de har belånt et hus med f.eks. 6 mio. kr., og gearet pengene tre gange i og derefter laver en aftale om kapitalforvaltning, så kan det være en fantastisk forretning for banken. Til gengæld er det også noget værre noget, hvis det går galt.”

Sydbank har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

 

January 5th, 2012
The Olive Press

Fighting back against property tax in Spain
• DAVE AND PHILIPPA STATON FELL VICTIM TO A SURPRISE 9,500 EURO BACK TAX

Dave and Philippa Staton fell victim to a surprise 9,500 euro back tax after buying a two-bedroom apartment in Duquesa.

It came after the local town hall wrongly applied a ‘completely unrealistic’ property value on the flat.

The seven per cent property transfer tax – that is catching out numerous property buyers around Spain – is levied not on the actual price paid but on values set by the town hall often many years earlier.

“These are usually well out of date and completely unfair,” explained Phillipa Staton, 44, a software developer from the West Midlands.

Now, on appeal, the couple have had the bill reduced to just 60 euros.

The problem has emerged as the inland revenue (Hacienda) has set minimum sale prices for tax purposes, despite property prices plummeting everywhere.

It means many unsuspecting buyers later receiving an additional bill for the difference PLUS interest for late payment.

“Three months after the sale was completed Hacienda demanded another 9,500 euros, and we went into a panic” explained Staton.

“The valuation was ridiculously high and we were paying the same as someone who has a two bed villa.

“So we paid for an official evaluation and it came back that we should only pay 300 euros more, which was close to what we had actually paid so in the end the bill was just 60 euros.”

According to lawyer Roberto Sanchez from Marbella-based Lawbird it is a growing problem.

“It has become a big issue with the recession, particularly here on the Costa del Sol which has one of the highest values in Spain,” he said.

“The valuations are based on prices from a few years ago and with the current climate it has become ridiculous.

“The valuations should fall to match the fact that prices have changed but it is beneficial to the town halls as they get more money.

“It is absolutely scandalous. Some are charging thousands of euros extra tax and people think that it isn’t worth getting a lawyer to fight it but it can be.”

December 29th, 2011
Story by M. V | Malaga Hoy

Ricardo Miranda, administrador único de Sun Golf Desarrollo Inmobiliario SL, la promotora investigada por una presunta estafa inmobiliaria a clientes de la Costa del Sol, adelantó 200.000 euros para adquirir una parcela en Estepona en la que le encargaron construir 400 viviendas, según declaró el miércoles en el Juzgado de Instrucción número 16 de Madrid. En la comparecencia aseguró también que devolvió los 12 millones de euros de potenciales clientes, que le había transferido la comercializadora Ocean View Properties, después de que el Ayuntamiento de Estepona le denegara la licencia. El juez le instó a acreditar la devolución de la cuantía, según señaló ayer Antonio Flores, el abogado titular de Lawbird, el despacho marbellí que representa a los casi 70 extranjeros, entre ingleses e irlandeses, afectados por la supuesta estafa de la promoción de Estepona.

“Mis patrocinados defienden que no han percibido nada. No sé cómo hará Miranda para demostrar que realizó la devolución”, señaló. Cada uno de los perjudicados adelantó unos 70.000 euros para comprar una de las viviendas que el promotor anunció que construiría en la localidad.

Otros 50 afectados realizaron pagos similares para adquirir inmuebles que Miranda prometió en República Dominicana y Marruecos. Respecto a la promoción en el país caribeño, Miranda alegó ante el juez que entregará las viviendas, unas 8.000 según algunas informaciones, en 2013. El solar del proyecto fue propiedad de dos implicados en el Caso Malaya. El inicio de estas obras alcanzó una notable resonancia, ya que Miranda se fotografió con el presidente del país, Leonel Fernández, y el Príncipe Alberto de Mónaco. En relación al proyecto de Marruecos, reconoció que “no tenía ni parcela ni licencia”.

December 29th, 2011
El Mundo

El promotor y administrador único de Sun Golf, Ricardo Miranda,imputado el caso que lleva el mismo nombre y en el que se investiga una presunta estafa inmobiliaria a unas cien familias irlandesas, ha declarado que prestaba servicios a Ocean View Properties para la construcción de 400 viviendas, y que nunca tuvo relación con los clientes, ni física ni por escrito.

El juicio, que tuvo lugar el pasado 21 en el juzgado de instrucción número 16 de Madrid, se celebró tras la querella presentada contra los directores de Sun Golf Desarrollo Inmobiliario S.L. y Ocean View Properties por presunta estafa y apropiación indebida por tres promociones fallidas en Estepona (Málaga), Marruecos y la República Dominicana.

Respecto a la promoción de Estepona, Miranda declaró que “en ningún momento” tuvo ninguna relación con los clientes, ni físicamente ni por escrito, ni ha recibido “ninguna cantidad económica”, según la declaración judicial a la que ha tenido acceso Efe.

El querellado manifestó que hizo un acuerdo de prestación de servicios con Ocean View Properties, que tenía comprada la parcela en diciembre de 2004, y se personó en una notaría para escriturarla el 9 de septiembre de 2005 sin que el propietario hiciese lo propio.

Miranda expuso que todos los contratos que se realizaron con los compradores los hizo Ocean View, con quien llegó a una acuerdo de prestación de servicios para que construyera 400 viviendas y que “al final de toda la promoción tendría un margen de un 8 % de beneficios”.

En cuanto a la parcela de Punta Perla, en la República Dominicana, Miranda dijo que la compañía es “propietaria de todos los terrenos y poseen licencias de todo tipo”, y que los clientes tienen “una garantía sobre un terreno valorado en 95 millones de dólares”, que “cubre con exceso” en el caso de que en 2013 no estén acabadas las viviendas.

Sobre la parcela de Marruecos, manifestó que Ocean View Properties contactó con sus clientes para comunicarles “la iniciación de dicho proyecto”, y que entraron sabiendo que “primero había que conseguir los terrenos y luego las licencias”, por lo que recibían una bonificación del 50%.

Los hechos se remontan a 2006, cuando la agencia inmobiliaria Ocean View Properties alcanzó un acuerdo de comercialización con la promotora Sun Golf Desarrollos Inmobiliarios SL por el que la primera se comprometía a captar a ahorradores británicos para invertir en esta promoción y la segunda se encargaba de construir los inmuebles.

En el caso se han visto afectados casi un centenar de familias irlandesas e inglesas que han interpuesto una querella por una presenta estafa y apropiación indebida relacionada con la construcción de 350 apartamentos en la zona de Arroyo Vaquero, en Estepona (Málaga), que finalmente no se ejecutó.